Er den stigende radikalisering et socialt/kulturelt fænomen, eller en problemstilling der har sin gang blandt muslimer, ifølge Fethullah Gülen?

Fethullah Gülen har udtrykt, at muslimer må tage et ansvar for, at forebygge radikalisering i de muslimske miljøer. I en artikel i Le Monde foreslår Gülen flere tiltag til, at komme radikalisering til livs:

–       Det er ikke længere nok kun, at fordømme de frygtelige handlinger. Muslimer er nødt til, at fokusere og sprede budskabet om, at alle personer bag deres religiøse, etniske og nationale identitet er mennesker, og at dette fællestræk står over alle forskelle. Gülen mener, at den menneskelige civilisation kun vil udvikle sig når alle mennesker, uanset forskelle, bliver behandlet og betragtet ens.

–       De muslimske miljøer er nødt til, at kigge ind af og undersøge, om de danner grobund for mennesker, som kan ende med, at blive rekrutteret til radikaliserede miljøer. Dette kan dog kun ske med et koordineret arbejde mellem statslige autoriteter, religiøse ledere og civilsamfundet hvor målet både er at forhindre rekruttering, men også at forebygge det. Forebyggelsen kan bl.a. ske ved at man proaktivt marginalisere udlægninger af islamiske kildetekster, der er taget ud af sammenhæng og som udnyttes til at fremme perverterede ideologier.

–       Det er dog ikke kun inden for de muslimske miljøer, at radikalisering kan forebygges. Gülen foreslår: ”Vi skal samarbejde med vores nationale samfund for at etablere den nødvendige struktur til at identificere unge i risikozonen, forhindre dem i at søge mod selvudslettende adfærd, tilbyde familier vejledning og andre støttende tiltag. Vi skal fremme proaktive, positive tiltag fra regeringer, således at engagerede muslimer kan sidde med ved bordet og dele deres ideer i forbindelse med planlægning af antiterror-tiltag.”
Den holistiske tilgang Gülen foreslår, er nødvendig da radikalisering er en kompliceret proces, hvor det er afgørende, at holde sig for øje, at der kan være forskellige elementer, der kan motivere radikaliseringen. Den anerkendte politolog og Islam-forsker, Olivier Roy, mener, at man hidtil har anskuet radikalisering, som forårsaget af enten teorien om “civilisationernes sammenstød” eller som en reaktion på “vestlig imperialisme, europæisk racisme og islamofobi”. Han mener dog, at de unge mennesker i højere grad er præget af en “generationel nihilisme”, hvor livet ikke synes værd at leve. Denne udsigtsløshed fører til et radikalt[1] liv, som bagefter bliver “islamificeret”. Roy finder bl.a. belæg for dette hos de belgiske brødre, der sprang sig selv i luften i Bruxelles og danske Omar El-Hussein, da de alle havde en kriminel fortid og ikke blev beskrevet som “rettroende” af deres omgangskreds. De unge mangler altså et formål med livet, hvorfor den holistiske tilgang netop kan imødegå dette behov.

Et dansk eksempel på samarbejde mellem forskellige statslige og religiøse instanser kan ses i Århus-modellen, som også har opnået international anerkendelse for sin måde at tilgå radikalisering på. Anerkendelse har især møntet sig på, at modellen benytter sig af en holistisk tilgang til de unge, hvor familien bliver inddraget og de unges ideologier bliver udfordret af kyndige mentorer, som i visse tilfælde har religiøs baggrund.

Desværre har den statslige antiradikaliseringsplan ikke inddraget religiøse ledere i deres arbejdsgruppe, selvom at det netop er Århus-modellen, der har haft stor succes med det.

Henvisninger:

http://fgulen.dk/muslims-we-have-to-critically-review-our-understanding-of-islam

https://www.information.dk/indland/2016/03/nutidens-terrorister-lost-in-translation

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/ekspert-aarhus-modellen-er-den-bedste-mod-radikalisering

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7375039/Imamer-ud-af-antiradikaliseringsplan/

[1] Radikal i den forstand at vold benyttes efter forgodtbefindende.

 

Posted in FAQ