Spørgsmål
Er den stigende radikalisering et socialt/kulturelt fænomen, eller en problemstilling der har sin gang blandt muslimer, ifølge Fethullah Gülen?
Svar
Fethullah Gülen har udtrykt, at muslimer må tage et ansvar for at forebygge radikalisering i de muslimske miljøer. I en artikel i den franske avis Le Monde foreslår Gülen flere tiltag til at komme radikalisering til livs:
- Det er ikke længere nok kun at fordømme de frygtelige handlinger. Muslimer er nødt til at fokusere og sprede budskabet om, at alle personer bag deres religiøse, etniske og nationale identitet er mennesker, og at dette fællestræk vejer mere end de etniske, religiøse forskelle. Gülen mener, at den menneskelige civilisation kun vil udvikle sig når alle mennesker, uanset forskelle, bliver behandlet og betragtet på lige fod.
- Muslimske miljøer er nødt til at kigge indad og undersøge, om de er med til at danne grobund for mennesker, som kan ende med at blive rekrutteret til radikaliserede miljøer. Dette kan dog kun ske igennem en koordineret arbejdsindsats mellem statslige autoriteter, religiøse ledere og civilsamfundet, hvor målet både skal være at forhindre rekruttering, men også at forebygge det. Forebyggelsen kan bl.a. ske ved, at man proaktivt forsøger at forhindre udlægninger af islamiske kildetekster, der er taget ud af sammenhæng og som udnyttes til at fremme perverterede ideologier.
- Det er dog ikke kun inden for muslimske miljøer, at radikalisering skal forebygges. Gülen foreslår: ”Vi skal samarbejde med vores nationale samfund for at etablere den nødvendige struktur til at identificere unge i risikozonen, forhindre dem i at søge mod selvudslettende adfærd, tilbyde familier vejledning og andre støttende tiltag. Vi skal fremme proaktive, positive tiltag fra regeringer, således at engagerede muslimer kan sidde med ved bordet og dele deres ideer i forbindelse med planlægning af tiltag mod terrorbekæmpelse.”
Den holistiske tilgang, som Gülen foreslår, er nødvendig, da radikalisering er en kompliceret proces, hvor det er afgørende at holde sig for øje, at radikalisering er motiveret af mange forskellige elementer. Den anerkendte politolog og islam-forsker Olivier Roy mener, at man hidtil har anskuet radikalisering ud fra teorien om “civilisationernes sammenstød” eller som en reaktion på “vestlig imperialisme, europæisk racisme og islamofobi”. Han mener dog, at unge mennesker i højere grad er præget af en “generationel nihilisme”, hvor livet ikke synes værd at leve. Denne udsigtsløshed fører til et radikalt liv, som efterfølgende “islamificeres”. Roy finder bl.a. belæg for dette hos de belgiske brødre, der sprang sig selv i luften i Bruxelles og danske Omar El-Hussein, da de alle havde en kriminel fortid og ikke blev beskrevet som “rettroende” af deres omgangskreds. De unge mangler altså helt basalt et formål med livet, hvorfor den holistiske tilgang netop kan imødegå dette behov.
Et dansk eksempel på samarbejde mellem forskellige statslige og religiøse instanser kan ses i Århus-modellen, som har opnået international anerkendelse for sin måde at imødegå og forhindre radikalisering. Anerkendelsen har især møntet sig på, at modellen benytter sig af en holistisk tilgang til de unge, hvor familien bliver inddraget og de unges ideologier bliver udfordret af kyndige mentorer, som i visse tilfælde har religiøs baggrund.
http://fgulen.dk/muslims-we-have-to-critically-review-our-understanding-of-islam
https://www.information.dk/indland/2016/03/nutidens-terrorister-lost-in-translation
