Ordet “Halka” betyder bogstaveligt “kreds”, “ring” eller “cirkel” og refererer blandt andet til en siddeordning, som fx en stolekreds. I den islamiske lærdomstradition henviser Halka til en gruppe af elever, der samles omkring deres lærer (halka-i tedris, studiecirkel).
Som andre islamiske lærde har Fethullah Gülen fra en tidlig alder undervist studerende i klassiske islamiske videnskaber og fortsætter dette arbejde den dag i dag. Studerende og kandidater inden for islamiske studier og teologi tilslutter sig læringscirklen i en individuel periode. I Hizmet-bevægelsen er denne cirkel kendt som Halka.
I Halka-traditionen tildeler læreren Gülen hver elev et klassisk værk om et bestemt emne, og eleven præsenterer derefter emnet fra dette værks perspektiv. Når alle værker er præsenteret, finder der en diskussion sted mellem Gülen og hans elever, hvor emnet revurderes i forhold til den moderne tid ud fra de klassiske værker.
Halka-deltagerne er dog meget mere end traditionelle elever. De transskriberer Gülens udtalelser og udgiver dem i bogform, skriver om aktuelle spørgsmål vedrørende islam og organiserer online-seminarer om emnerne.
Fethullah Gülens Undervisningsmetoder i hans private studiecirkel ifølge hans elev Ergün Capan
Fethullah Gülen Hodschaefendi har gennem sine 50 års undervisning gjort det til en grundlæggende regel at tilpasse sin undervisning til niveauet af sine studerende. For nybegyndere holder han primært forelæsninger. Men når en studerende er på et mere avanceret niveau (dvs. har kendskab til arabisk, forståelse af kilder og grundlæggende viden om islamiske discipliner), tildeler han dem en kildetekst, som den studerende skal bearbejde og præsentere. Inden præsentationen studerer eleven den pågældende tekst sammen med en eller flere ældre studerende. Under selve præsentationen griber Hodschaefendi lejlighedsvis ind, kommenterer visse passager og påpeger respektfuldt andre lærdes synspunkter.
Hodschaefendi omtaler ydmygt ikke det, han gør, som undervisning, men som en “læsekreds” og en “diskussionsrunde med sine venner”. Brugen af ordet “diskutere” (Mudhakere: gensidig debat, diskussion) kan også tolkes som en opfordring til, at den studerende ikke kun deltager i undervisningen, men også forsker videre, udfører sammenlignende analyser med forskellige værker og aktivt deltager ved at stille spørgsmål, der kan lede til yderligere undersøgelser og forklaringer.
Fethullah Gülen Hodschaefendi lader heller ingen spørgsmål forblive ubesvarede. I tråd med profetens udsagn: “Et godt spørgsmål er halvdelen af viden”, er relevante spørgsmål afgørende for at drage størst muligt udbytte af undervisningen.
