Lyset fra Gud findes også i nogle huse, som Gud har tilladt at blive opført og anerkendt, så Hans navn kan nævnes og påkaldes der; i dem priser folk Ham morgen og aften. Mennesker, der hverken handel eller bytteforretninger (eller nogen anden verdslig beskæftigelse) kan holde fra at mindes Gud og fra at udføre bønnen som foreskrevet og betale den foreskrevne rensende almisse til de trængende… Gud vil belønne dem efter det bedste, de nogensinde har gjort, og Han vil endda give dem endnu mere af Sin nådes fylde; Gud overøser dem med forsørgelse, som Han vil.
Koranen, 24:36-38
I en prædiken fra 1960’erne fortolker Gülen Koranverset En-Nur 24:36-38 og taler metaforisk om “Lys Huse” (Işık Evleri). Det refererer ikke til et fysisk rum, men til enhver form for sted, hvor mennesker kan bede, lære og uddanne sig. Lyset er tæt forbundet med bøn og Guds ihukommelse i de abrahamitiske religioner. I moderne tid er lys ofte en metafor for fornuft. Oplysningstiden kaldes f.eks. på engelsk “enlightenment” og på fransk “siècle des Lumières”. Oplysningens idé var at bringe sandheden frem gennem fornuft og på den måde frigøre menneskeheden fra fattigdom og undertrykkelse.
Med sin prædiken ønskede Gülen at motivere folk til at gøre deres egne hjem til “Lys Huse”, hvor spiritualitet, uddannelse og oplysning gensidigt kan inspirere hinanden. Ligesom islamlæreren Said Nursi før ham, mener Gülen, at den største fjende for et samfund er uvidenhed. Denne uvidenhed bør bekæmpes overalt, også i hjemmets fire vægge. Dermed bliver hjemmet et sted for fælles læring og gensidig oplysning.
I tysktalende medier bruges betegnelsen “Lichthäuser” ofte fejlagtigt om Hizmet-engageredes bofællesskaber. Manglen på baggrundsviden har ført til, at konspirationsteorier er opstået omkring denne lyrisk-metaforiske betegnelse.
Da bofællesskaberne hovedsageligt beboes af Hizmet-engagerede, har beboerne ofte som mål at gøre kollektivet til et sted for uddannelse, oplysning og spiritualitet. I disse boliger udfolder Hizmet-filosofien sig nærmest i hverdagslivet.
Begrebet “Işık Evleri” findes faktisk sjældent i Hizmet-engageredes hverdagssprog og eksisterer mere som en idé. I Hizmet kaldes disse studenterkollektiver normalt “Dershane”.