Begrebsparret Muhacir-Ensar stammer fra profeten Muhammeds (f.v.m.h) udvandring fra Mekka til Medina – Hijrah – sammen med hans følgesvende. Muhacir refererer til de følgesvende, der udvandrede fra Mekka, mens Ensar betegner dem i Medina, der gav Muhacir husly og hjalp dem med at opbygge et nyt liv.

I dag bruges betegnelsen ofte om mennesker, der af politiske årsager har måttet forlade Tyrkiet. De, der tager imod dem i værtslandet, påtager sig rollen som Ensar ved at hjælpe med daglige gøremål og integration, f.eks. i Norge, Sverige, Finland, Danmark og mange andre lande. Mange Muhacir ser også det land, der giver dem asyl, som deres Ensar.

**

Muhacir: مهاجر (Muhājir), som betyder “udvandrer” eller “den, der forlader sit hjem”.

Ensar: أنصار (Ansār), som betyder “hjælpere” eller “støtter”.

De arabiske ord har en stærk historisk betydning inden for islam og refererer specifikt til de første muslimer, der migrerede fra Mekka til Medina (Muhājirūn), og de lokale i Medina, der tog imod dem (Anṣār).

“I mit hjemland fik vi at vide, at tyskerne var fjendtlige over for fremmede. Men da jeg blev tvunget til at forlade mit land af mine egne landsmænd, blev jeg i stedet modtaget med varme og åbenhed her.”