Martin E. Marty er Fairfax M. Cone professor emeritus ved University of Chicago Divinity School. Han blev uddannet som luthersk præst i 1952. Efter en årrække som præst søgte han væk fra præstegerningen og tiltrådte efterfølgende fakultetet på University of Chicago Divinity School i 1963, hvor han underviste i religionshistorie og kultur indtil 1998. Derudover har han bl.a. forsket og skrevet over 50 bøger indenfor dette emneområde.
Akademiske studier af islam og/eller muslimer i USA har ofte overvejende fokuseret på fundamentalistiske bevægelser inden for Islam. Det skyldes en udbredt opfattelse af, at disse grupper repræsenterede den eneste måde at anskue Islam på. Forfatteren blev dog opmærksom på Hizmet-bevægelsen igennem en af bevægelsens centre i Chicago og har gennem en årrække iagttaget og deltaget i forskellige arrangementer, hvilket har ført til dette akademiske værk, hvor 12 forfattere belyser Hizmets fundament og virke.
Jeremy Walton forklarer i kapitlet ”The institutions and discourses of Hizmet culture”, at essensen af Hizmets virke er centraliseret omkring 3 begreber: müspet hareket (positive handlinger/gode gerninger), hoşgörü (tolerance i meget bred forstand) og diyalog (dialog). Walton anskuer disse begreber som separate enheder, men at en forening af begreberne er nødvendig for at opnå den sande form for hizmet (service). Müspet hareket betyder helt basalt, at alle handlinger/gerninger skal være positive, både hvad angår tilbedelse af Skaberen (ibadet) men også i forhold til ens sociale relationer, hvor fokus bør være på at skabe et positivt fundament for gode relationer mellem muslimer og menneskeheden generelt. Det vigtigste aspekt i müspet hareket er endvidere, at hensigten bag handlingen skal være fuldstændig fri for egeninteresse.
Fundamentet for gode relationer blandt menneskeheden skal opnås gennem hoşgörü (tolerance) og diyalog (dialog). Hoşgörü defineres således af Fethullah Gülen:
” To love and respect human beings only because they are human beings is an expression of love and respect for The Creator. If one only loves those who agree with him or her, then that is not considered a real love and respect. On the contrary, it is selfishness and idolizing of one’s self “.
Det vigtigste aspekt ved hoşgörü er følgelig, at alle kulturelle, religiøse eller racemæssige forskelle er sekundære, og at det er mennesket der er i fokus. Dette synspunkt er også centralt i Hizmets forståelse af begrebet diyalog, idet diyalog ikke bør være en overfladisk gestus mod andre religioner eller kulturer, men at selve mødet mellem mennesker, og de erfaringer der gøres i dette mød, er målet i sig selv.
Simon Robinson ser på betydningen af autentisk Hizmet i hans kapitel ”Building bridges: Gülen Pontifex” ved at undersøge Gülens tese om, at verden i dag bør anskues som dar al-hizmet (Hizmets sted). Ifølge Gülen har muslimer i deres respektive samfund en borgerpligt til at modarbejde tidens individualistiske tendenser og yde indsatser for alle i samfundet, ikke kun muslimer. Dette fremgår tydeligt i Hizmets globale aktiviteter, hvor uddannelse og dialog udgør de centrale fokuspunkter, for det er gennem disse, at mennesket vil kunne løfte sig kollektivt både spirituelt, akademisk og kulturelt.