Forfatteren Helen Rose Ebaugh har en Ph.d.- grad i sociologi fra Colombia University med speciale indenfor ”Organisatorisk Sociologi” og ”Religions Sociologi”. Ud over fem bøger, har hun udgivet en lang række artikler i videnskabelige tidsskrifter, herunder The American ”Sociological Review” og ”Social Forces”. Hun er for nærværende Professor Emeritus på University of Houston.
Bogen er en af de første akademiske værker i genren, der beskriver Gülen bevægelsen (hizmet) og den tyrkiske lærd og imam Fethullah Gülen i et sociologisk perspektiv. Beskrivelserne er baseret på interviews og besøg på Gülen-inspirerede institutioner, især i lyset af ”teorien om social mobilitet”. Forfatteren lægger vægt på en sociologisk analyse af bevægelsens struktur, medlemsengagement og tilhørsforhold samt bevægelsens mange aktiviteter og projekter.
Bogens tilgrundliggende problemformulering består af tre spørgsmål:
- Hvad er de organisatoriske mekanismer, der giver medlemmer dedikation og tilhørsforhold samt hjælper bevægelsen til at være en transnational bevægelse?
- Hvordan påvirker medlems engagement de finansielle mekanismer, der støtter bevægelsens projekter på måder, der fremmer inddragelse, entusiasme og engagement?
- Hvad er de finansielle ordninger i relation til de institutioner, der er forbundet med bevægelsen og på hvilke måder er tilhængere økonomisk relateret til Gülens inspirerede projekter?
Med udgangspunkt i hendes sociologiske metodik og de udførte interviews og besøg, er hun kommet til følgende konklusioner:
- Ud fra den sociologiske perspektiv af organisatorisk teori, vurderer forfatteren at den væsentligste årsag til medlemmernes dedikation og tilhørsforhold, der udgør bevægelsen til at være en verdensomspændende bevægelse, er de lokale kredse (local circles). Disse kredse er netværksdannelser bestående af bl.a. forretningsmænd, fagpersoner og ufaglærte arbejdere i de tyrkiske byer og landsbyer, der jævnligt mødes for et spirituelt dagsorden og for drøftelser angående aktiviteter og projekter, som gruppen eventuelt vælger at støtte med donationer.
- Fethullah Gülen har en vedholdende opfordring til finansiel støtte igennem sine prædiken og skriverier, og opmuntrer mennesker til at tage ejerskab for at virkeliggøre bevægelsens mange aktiviteter og projekter. Hans opfordringer har været rettet imod iværksættere, forretningsmænd og professionelle i alle samfundslag til at bakke op om filantropiske projekter, bl.a. top uddannelsessteder og velgørenhed. Dette gjorde han ved at appellere til de islamiske og kulturelle traditioner, der er en dyb forankret del af Tyrkiets identitet. Forfatteren mener igen, at de lokale kredse har været katalysatorer til de mange pengestrømme til bevægelses projekter. For disse grupperinger har opretholdt en bæredygtig diskussion af filantropi med udgangspunkt i Koranen, Sunna og inspiration af Gülen. Som en konsekvens heraf, skaber donationer ikke kun engagement og tilhørsforhold, men også at tilhængere tager ejerskab over bevægelsens mange projekter.
- Ifølge forfatterens undersøgelser, har Fethullah Gülen aldrig haft tilstrækkelig velstand til at sponsorere virkeliggørelsen af bevægelsens visioner. Af den grund kan bevægelsens succes ikke alene tilskrives ham. Gülen har fungeret primært som en motivator, vurderer forfatteren. Donationer er et resultat af de mange lokale inspirerede. Givet det decentrale og lokal forankrede organisation, har projekters opstart, planlægning og finansiering i alle tilfælde blevet iværksat, da en gruppe af Gülen-inspirerede, som regel med lokale forretningsfolk, kom sammen og besluttede, at der var et behov i samfundet for en specifik institution. Herefter giver de en officiel løfte om at give ud af deres egne penge, samt mobilisere andre i omgangskredsen til at træde frem og bidrage. Det sker som regel gennem en fond eller virksomhed, der ville indsamle og administrere projekterne.
