Forfatter Helen Rose Ebaugh har en Ph.d.- grad i sociologi fra Colombia University med speciale i ”Organisatorisk Sociologi” og ”Religionssociologi”. Ud over at have forfattet fem bøger har hun udgivet en lang række artikler i videnskabelige tidsskrifter, herunder The American ”Sociological Review” og ”Social Forces”. Hun er for nærværende professor emeritus ved University of Houston.
Bogen er en af de første akademiske værker i genren, der beskriver Hizmet-bevægelsen og den tyrkiske lærd, tænker og imam Fethullah Gülen i et sociologisk perspektiv. Beskrivelserne er baseret på interviews og besøgsmøder med Gülen-inspirerede institutioner, især i lyset af ”teorien om social mobilitet”. Forfatteren lægger vægt på en sociologisk analyse af bevægelsens struktur, medlemsengagement og tilhørsforhold samt bevægelsens mange aktiviteter og projekter.
Bogens tilgrundliggende problemformulering består af tre spørgsmål:
- Hvilke organisatoriske mekanismer har bidraget til sikring af medlemmers dedikation og tilhørsforhold samt hvordan har de skabt en transnational bevægelse?
- Hvilken betydning har medlemsengagement for de finansielle mekanismer og hvordan bidrager de til at understøtte bevægelsens projekter således at de fortsat fremmer inddragelse, entusiasme og engagement?
- Hvad er de finansielle ordninger i forhold til de institutioner, der er forbundet med bevægelsen og på hvilke måder er tilhængere økonomisk relateret til Gülen-inspirerede projekter?
Med udgangspunkt i hendes sociologiske metodik samt interviews og besøgsmøder er Ebaugh kommet frem til følgende konklusioner:
- Med udgangspunkt i det sociologiske perspektiv af organisatorisk teori vurderer forfatteren Ebaugh, at grunden til at Hizmet er blevet en verdensomspændende bevægelse skyldes i stor grad medlemmernes dedikation og tilhørsforhold, som styrkes via de lokale kredse (local circles). Disse kredse skaber netværksdannelser bestående af bl.a. forretningsmænd, akademikere, fagpersoner og ufaglærte arbejdere både i storbyer og landsbyer, der med udgangspunkt i moderat islam jævnligt mødes for at drøfte aktiviteter og projekter, som kredsen eventuelt vælger at støtte med donationer.
- I sine prædikener og udgivelser opfordrer Fethullah Gülen både sine tilhængere og andre til at støtte bevægelsen som frivillig og/eller via økonomiske bidrag, for kun på denne måde vil der kunne skabes en følelse af ejerskab for og aktivt deltagelse i samt gennemførelse af bevægelsens mange aktiviteter og projekter. Hans opfordringer har især været rettet imod iværksættere, forretningsmænd og akademikere, arbejdere i alle samfundslag til at bakke op om filantropiske projekter, bl.a. inden for uddannelsesområdet og velgørenhed. Han appellerer eksempel vis til de islamiske og kulturelle grundprincipper, der er en dyb forankret del af Tyrkiets identitet.
Forfatteren mener, at de lokale kredse har fungeret som katalysatorer for de mange pengestrømme til bevægelsens projekter. For disse kredse har formået at opretholde en bæredygtig filantropisk indsats med udgangspunkt i Koranen, Sunnah og inspiration fra Gülen. Som en konsekvens heraf bidrager donationer ikke kun til at skabe engagement og tilhørsforhold, men er også med til at styrke følelsen af ejerskab til bevægelsens mange projekter. - Ifølge forfatterens undersøgelser er Fethullah Gülen ikke en velhavende mand, og han har derfor ikke selv været i stand til at finansiere bevægelsens visioner. Bevægelsens succes kan derfor ikke alene tilskrives ham. Gülen har primært fungeret som en spirituel drivkraft og inspirationskilde, vurderer forfatteren. Donationer og sponsorater er et resultat af de mange lokale borgere, som er blevet inspireret af Gülens ideer og visioner.
Bevægelsen har rødder i lokalsamfundene, hvor opstart, planlægning og finansiering af projekter bliver iværksat. Bevægelsen tog sine første spæde skridt, da en gruppe Gülen-inspirerede lokale forretningsfolk og undervisere mødtes og besluttede sig for at forbedre uddannelsesforhold generelt og højne befolkningers generelle vidensniveau. Det var åbenlyst for initiativtagerne, at der manglede gode rammer for læring og uddannelse i samfundet, og at behovet var stort. Disse første initiativtagere beslutter således at tage ejerskab ved at donere deres egne penge samt mobilisere andre i deres respektive omgangskredse til at bidrage. Bidragene/donationerne sker som regel gennem en fond eller lokale foreninger, som indsamler bidragene og administrerer potentiale projekter.
