Terror, som manifesterede sig som et middel til oprør mod den en-polede verden, der opstod efter
Sovjetunionens kollaps, er blevet til en global katastrofe med begivenheden den 11. september 2001.
Den kendsgerning, at den eneste supermagt, der er gået i gang med at bekæmpe terrorisme, betragter
situationen som grundlag for krig, har ikke bare fået menneskeheden – og især Mellemøsten – til igen
at stå overfor truslen om krig; men den har også ført til forsømmelse eller forkastelse af
menneskeværdier. Som følge er principperne om ”universel etik” og ”international lov”, som er FN’s
mål, en institution, der blev oprettet efter de grusomme erfaringer fra to store krige, blevet krænket og
en uro af globale proportioner er opstået. Overfor denne udvikling har religiøse og etiske værdier atter
en gang opnået stor betydning.
Religion
Religion kan groft defineres som summen af regler og principper, der er blevet sendt af Gud til
vejledning for menneskeheden til glæde i denne verden og i den hinsidige.
Religionens historie begynder med menneskehedens historie. Menneskers første
forklaringer på det, der foregik omkring dem – nært eller fjernt – var baseret på religion. Det førte til, at
religion spillede en meget vigtig rolle på de områder, menneskeheden har kultiveret i historiens løb,
såsom videnskab, kultur, kunst, lov og etik.
Religion gør det muligt for mennesker at opdage de ophøjede og transcendente værdier, der ligger skjult i deres natur og dermed opleve en særlig nydelse.
Ideer, der på en eller anden måde ikke ligger tæt på religion, må nødvendigvis forblive
en-dimensionelle og mangle kapaciteten til at forklare tilværelsen som en helhed. På den anden side vil
en religion, der ikke har nogen visdom, resultere i. at individet bliver fastlåst af indsnævrende former
og til et tab af værdien af livet, fremfor det ønskede mål dvs. åbningen og overskridelsen af ens
horisonter.
På samme måde som folk ikke kan fastslå deres egen identitet uden en tro, ej heller kan
de fatte deres sted, rolle og status i dette univers. Det er et tydeligt faktum, at mennesket er den mest
værdifulde og vigtige skabning i universet. Det element, der sætter mennesker i stand til at besidde en
sådan værdi og vigtighed, er vor åndelige struktur, ikke vores fysiske struktur. Med hensyn til vor
fysiske sammensætning, deler vi mange karakteristika med andre skabninger. Ligesom andre
organismer er vore kroppe også sammensat af celler, gener og væv. Men det, der gør os til noget
specielt, er vor evne til at tænke, tro og indsamle viden, og den kendsgerning, at vi er bevidste om disse
evner; hvilket vil sige, at mennesker er bevidste væsener. Det er i kraft af denne kvalitet, at vi kan gøre
abstraktioner og formulere generelle begreber, og også at vi kan afgøre tanker og handlinger. Disse
værdier danner trossystemer og normer.
Menneskehedens spirituelle og fysiske sammensætning (sjælen og legemet) udgør en
fuldkommen helhed. Falske overbevisninger og stive ideologier prøver på at sønderrive denne enhed:
de har prøvet på at gøre mennesker til abstrakte væsener med udelukkende sjæl, eller til fysiske
væsener, der kun består af kroppe. Det har videre ført til fejlagtige opfattelser af tilværelsen som helhed.
De guddommelige religioners væsentlige mål er at sammenføje denne sønderrevne tilværelse
inden for rammerne af “viden og visdom”.
Men sommetider bliver endda religioner fjernet fra deres
essens og bliver til dogmer; det er når de ikke lykkes med at udføre den førende mission, hvortil de er
blevet skabte. Når dette hænder, bliver religion enten til stiv ideologi eller til en samling hule ritualer.
Ifølge den berømte islamisk lærde, Imam Shatibi (d. 790), er religionens hovedmål
menneskehedens nytte i denne verden og i den hinsidige.
Følgelig inkluderer religionens hovedformål at bevare tro, liv, velstand, efterkommere og sind.
I alle religioner er de pligter, der er pålagt menneskeheden, der for at beskytte følgende tre ting:
Forudsætningerne (Az-Zaruri), det Nødvendige (Al-Haji) og de, der forbedrer (At-Tahsini).
Forudsætningerne (Az-Zaruri) betegner de ting, der skal være til stede, hvis man skal
virkeliggøre nytter, både i de religiøse og de sekulære aspekter af livet … Det er så sandt, at hvis de går
tabt, kan verdslige funktioner ikke udføres; og disse funktioner bliver ringere, anarki hersker og
sommetider kan dette endda føre til livets afslutning. Ligeledes er frelse i det hinsidige gået tabt, såvel
som eventuelle gaver, man har fået, og skuffelse er det endelige udkomme. (Tro, liv, sind,
efterkommere og velstand er de forudsætninger, der har brug for beskyttelse mod farer – red.)
Man kan skaffe sig beskyttelse af forudsætningerne på én af følgende to måder: Den
første måde er at lægge et solidt fundament og at blive ved med at styrke søjlerne – dette betyder at
holde dem godt ved lige ved hjælp af de midler, der allerede findes i livet. Den anden måde er at tage
sig af enhver mangel; det vil sige at holde forudsætningerne godt ved lige ved at tage forholdsregler,
der forhindrer disse elementer i at forsvinde. For eksempel er tro, troserklæringen, at give almisser, hajj, faste og andre lignende måder for tilbedelse rettet mod beskyttelsen af religion som eksisterende fænomen. At spise, drikke, have tøj på, bo et sted og lignende vaner er rettet mod beskyttelsen af sindet og sjælen som eksisterende fænomen. Offentlig adfærd er rettet mod beskyttelsen af ens ejendele og efterkommere; mens vaner eller adfærdsmønstre har til hensigt at beskytte sindets og sjælens sundhed ved at etablere bestemte behandlingsmønstre. Straffe, som sigter på at opmuntre til gode gerninger og forebygge dårlige, giver beskyttelse ved at holde bestemte negative elementer uden for samfundets og individets områder.
Shari’a har fem væsentlige mål. Disse er bevaringen af tro, liv, velstand,
efterkommere og sind. Det bliver slået fast, at disse elementer i alle religioner bliver betragtet som
værende essentielle rettigheder, der skal beskyttes.
Det Nødvendige (Al-Haji) er de ting, der behøves for at udrydde de vanskeligheder og
problemer, der almindeligt opstår som resultat af tabet af folks generelle fysiske eller metafysiske
ønsker, både i sociale og personlige perspektiver. Hvis disse behov ikke bliver imødekommet, vil alle
de ansvarlige stå over for vanskeligheder og løbe ind i problemer. Men de vanskeligheder, der nævnes
her, – som opstår, når disse behov (behov kan være materielle eller abstrakte) ikke bliver imødekommet
– er ikke i samme grad degenererende som den skade, der er begået mod fælles nytte. Disse ting, der
kunne anbringes i kredsen af Forudsætningerne, er omtalt ved blot at nævne områderne tilbedelse,
vane, adfærd samt straf. (Tør rituel afvaskning for dem, der ikke kan finde vand, at være fritaget for
faste under rejse eller at bede i siddende stilling, hvis man fysisk er ude af stand til at stå op, kan
betragtes som værende blandt det Nødvendige – red.)
De elementer, der er rettet mod Forbedring (at-Tahsini), kan på den anden side
formuleres som at indføre de passende og gode vaner og holde sig væk fra de skammelige og onde
vaner, som folk med sund fornuft ville holde sig fra. Også al den slags adfærd er klassificeret og
benævnt som ”offentlige moralske dyder”, og de betingelser, der gælder for de første to emner
(Forudsætningerne og det Nødvendige) gælder også for dette. (Shatibi 2/4)
Derfor er det umuligt at have et religionsbegreb, hvor et af disse tre universelle principper
af religion bliver forsømt. Men uheldigvis bliver religion og værdier, der betragtes som ukrænkelige af
religionen, både i fortiden og i dag, synes at ligge bag negative fænomener, såsom aggression, terror og
krig. Faktisk er det, der skader religion mest – og det gør det virkelig – er denne bitre virkelighed.
For at kurere denne negative situation og at frelse religioner fra at blive brugt som en grund til fjendskab, må lederne af verdensreligionerne mødes og tage skridt mod interreligiøs fred, tolerance og dialog.
Terror
Terror er en forbrydelse mod menneskeheden. ”Religion” og ”terror” er to begreber, der aldrig kan
bringes sammen, for alle religioner benægter og fordømmer terror.
Terror er ikke alene en forbrydelse i sig selv; i sig bærer den fem andre forbrydelser. En terrorist begår en forbrydelse mod Skaberen, mod
menneskeheden som art, mod de enkelte individer, terroren er rettet imod, mod sig selv og mod det
samfund, hvoraf de er medlemmer.
Ifølge Islam er menneskeheden blevet beæret (Al-Isra’ 17:70), er blevet skabt af Gud i
den bedste form og natur (At-Tin 95:4). Eftersom den Ene, Som giver liv og død, er Gud (Al-’Imran
3:156), er det forbudt at dræbe: Dræb ikke den sjæl, Gud har gjort ukrænkelig, undtagen for en
retfærdig sag (Al-An’am 6:151); ingen må tage det liv bort, som Gud har givet. Derfor er enhver, der
dræber en sjæl, medmindre det er for mord eller for ødelæggelse i landet, er som én, der dræbte hele
menneskeheden (Al-Ma’ida 5:32).
Ifølge verset Og brug (penge) på Guds vej og bring ikke jer selv i fare ved egne hænder,
og gør godt (mod andre); i sandhed elsker Gud de, der gør godt (Al-Baqara 2:195) er der desuden
heller ingen, der har ret til endda at bringe sig selv i fare, ej heller, ifølge det følgende vers, har ingen
heller nogen ret til at dræbe sig selv: Dræb (eller ødelæg) heller ikke jer selv: for sandelig har Gud
været den Mest Barmhjertige overfor jer (An-Nisa 4:29). Som følge heraf, uanset hvilke årsager der
måtte være, er ”forbudet mod skade på en selv eller andre” en generel regel i Islam; drab på uskyldige
mennesker er en utilgivelig forbrydelse mod menneskeheden.
I Islam bliver rettigheder opdelt i tre forskellige kategorier: ”Guds rettigheder”, ”folks rettigheder” og ”sammensatte rettigheder”; de første to spiller den største rolle.
Guds rettigheder betragtes almindeligvis som værende troen på Gud og tilbedelse af Ham,
sammen med de rettigheder, der vedrører den fælles gavn og orden, ikke inklusive individets eller
individuelle samfunds rettigheder. Dette begreb kan tages videre til at indbefatte alle levende og livløse
tings rettigheder i Guds rettigheder.
Retten til liv må også anses om en af Guds rettigheder og ikke som en af individets
rettigheder. Af denne grund kan Guds rettigheder ikke være genstand for tilgivelse, ligesom de heller
ikke kan frafaldes, som andre rettigheder kan; sådanne rettigheder kan ikke fjernes eller ændres af
mennesker eller regeringer. Kun Gud kan tilgive dem, der overtræder Hans rettigheder.
De terrorhandlinger, der er blevet udført i de seneste år, sommetider som et oprør mod moderne værdier, sommetider for at gøre synspunkter hørte, sammen med individuelle eller kollektive selvmord, er alle forbudt i Islam. Uanset hvad grunden kan være, har individet ingen ret til at handle således. Nogle af disse tilfælde sker på grund af en misforståelse eller en fejlfortolkning af religionen, mens andre stammer fra mangel på pålidelig og sund religiøs viden.
Stadig er den kendsgerning, at sådanne handlinger er blevet mere almindelige, er et emne, der skal undersøges. Uanset hvad, der er formålet med sådan en handling, må de grunde, der får et menneske til at begå terror, afdækkes og udryddes; det er menneskehedens fremmeste pligt. Hvis der bliver taget let på denne situation, og det blinde øje vendes til af ubetydelige grunde, eller støtte til
dem, der forårsager at sådanne handlinger, bliver gentaget, må ligeledes betragtes som forbrydelser
mod hele menneskeheden.
På den anden side må man ikke overse, at narcissisme og aggressive følelser spiller en
stor rolle i at afgøre et menneskes adfærd. Når følelsen af ”selvkærlighed”, en følelse, der sætter
individet i stand til at beskytte sig selv, bliver truet på en eller anden måde, er resultatet almindeligvis
en tilstand af skam eller en såret bevidsthed, der således får individet til at deltage i aggressive
handlinger for at genopbygge denne følelse. ”Uvidenhed” eller utilstrækkelig og falsk viden nærer
derudover snæversyn, snæversyn forbereder grunden til fanatisme, og fanatisme lader døren stå på vid
gab for terror. Når det område, hvor uvidenheden hersker, er religion, bliver situationen endnu mere
kompleks. Folk, der ikke ved nok om sin egen tro, kan ikke formulere en sund sammenhæng mellem de
værdier, de tror på, og det liv, de fører. Som resultat mister de forbindelsen med livet og begynder at
tilegne sig ulogisk opførsel, eller de begynder at foragte deres værdier og udvikle
mindreværdskomplekser. Begge er intet andet end fejlagtig adfærd.
Terror er i virkeligheden en følge af desperate omstændigheder, hvor der ikke kan
udvikles nogen løsninger. Desperate omstændigheder stammer fra uvidenhed, mens hjælpeløshed
kommer af at ikke eje de nødvendige midler. Individer og således samfund, der ikke er udrustede
tilstrækkeligt med hensyn til uddannelse og intellektuel visdom, frembringer problemer fremfor
løsninger, og de er mere udsatte for at blive misbrugt af andre. Yderligere medfører de problemer, der
opstår af deres fiasko med fuldt ud at udnytte de til rådighed stående ressourcer, større følelse af
hjælpeløshed, og denne hjælpeløshed avler aggression.
Den kendsgerning, at jihadbegrebet bliver påberåbt i terrorhandlinger, handlinger, der har
fået popularitet i den islamiske verden på grund af forskellige årsager, som f.eks. de ovenstående, har
gjort dette til et diskussionsemne i dag.
Henvisninger
- Bukhari, Sahih; Muslim, Sahih; Tirmidhi, Sunan; Darimi, Sunan; Darakutni, Sunan; Ajluni, Kashf
al-Khafa; Hatip al-Baghdadi, Tarikh al-Baghdad; Ibn Rushd, Bidaya al-Mujtaid. - The Holy Bible, King James Version, Matthew, Luke, Revelations.
- Hamidullah, Muhammad, Islam Anayasa Hukuku, Istanbul: 1995. Oprindeligt udgivet som The
First Written Constitution in the World, Lahore: 1975. - al-Shatibi, al-Muwafaqa fi usul al-shari’a, Cairo: Al-Maktaba al-tijariyya al-kubra, 1975 4:60
Sarahsi, Al-Mabsut, Kairo. - Fukuyama, Francis. Güven, Sosyal Erdemler ve Refahin Yaratilmasi, Ankara: 1998. Oversat af
Ahmet Bugdayci. Oprindeligt udgivet som Trust: The Social Virtues and the Creation of
Prosperity, Free Press, 1995. - Halsell, Grace. Tanriyt Kiyamete Zorlamak. Oversat af M. Acar – H. Ozmen, Ankara: 2002.
- Oprindeligt udgivet som Forcing God’s Hands: Why Millions Pray for a Quick Rapture – and
Destruction of Planet Earth, Washington, DC: Crossroads International Publishing, 1999. - Lipson, Leslie, Uygarligin Ahlaki Bunalimlari, Istanbul: 2000. Oversat af Jale Yesilbas. Oprindeligt
udkommet som The Ethical Crises of Civilisation: Moral Meltdown or Advance? Sage
Publications, 1993. - Ramon Sugranyes de Franch. L’Apologetique de Raimond Lulle vis-a-vis de l’Islam, Toulouse:
Cahier de Fanjeaux, XVIII, 1983.