Ordet Şakirt har persiske rødder og betyder “elev” eller “lærling”. Den islamiske tænker Bediüzzaman Said Nursî anvendte dette begreb for at understrege, at mennesket er en livslang lærende.

Han brugte især betegnelsen Kuran şakirtleri om Koranens elever – personer, der ifølge hans opfattelse både studerer moderne videnskaber og religiøse grundprincipper. Målet var at forene de to og skabe en harmoni mellem dem (se Altın Nesil).

I Hizmet-bevægelsen bruges Şakirt også som en anerkendende betegnelse for unge mennesker, der engagerer sig i bevægelsens arbejde.

“Vi muslimer, som er studerende i Koranen, underkaster os beviser; vi acceptere troens principper med vores fornuft, sind og hjerte” 

– Bediüzzaman Said Nursî