“Tevafuk”, et ord med rødder i arabisk, beskriver en særlig form for harmoni eller sammentræf. Det dækker over de øjeblikke, hvor tilsyneladende tilfældige hændelser viser sig at være forbundet på en meningsfuld måde, som brikker i et større puslespil.

Det er, når livets begivenheder falder sammen som tandhjul i et urværk, selvom vi måske først senere ser det klare mønster. Tevafuk udtrykker ofte en tro på, at der ligger en dybere mening eller plan bag de ting, der sker i vores liv.

I islamisk tradition ses Tevafuk ikke blot som held eller tilfældighed, men som et tegn på Guds overordnede plan, hvor alt har sin plads og sin betydning – også det, vi umiddelbart ikke forstår.

I daglig tale bruges Tevafuk ofte sammen med “hayır” (fra “khair” på arabisk), der betyder “det gode, som er skjult”. Dette henviser til tanken om, at selv det, der i første omgang virker negativt, i sidste ende kan vise sig at være til det bedste.

“Ingen ulykke rammer jorden eller i jer selv, uden at det er skrevet i en Bog, før det sker. Dette er sandelig let for Gud.  Vi lader dig vide dette, så du hverken sørger over det, du er gået glip af, eller praler over det, Han har givet dig. For Allah elsker ikke nogen, der er arrogant og pralende – dem, der er nærig og opfordrer andre til nærighed. Og den, der vender sig bort, (skal vide, at) Allah (alene) er den Selvforsynende, den Lovpriste.”

— Koranen 57:22-24