Et af de grundlæggende principper i M. Fethullah Gülens lære – og dermed også et centralt princip i Hizmet-bevægelsen – er idéen om, at uddannelse er en af de vigtigste måder, hvorpå et menneske kan blive fuldt ud menneske og dermed opnå sit fulde potentiale.
– Scott C. Alexander
Dette korte essay har tre hovedformål:
- At give en generel definition af Hizmet-bevægelsen.
- At fremhæve nogle af de vigtigste træk ved bevægelsen, der handler om dens fokus på uddannelse.
- At vise, hvordan Fethullah Gülens lære ser uddannelse som en frigørende kraft – en tilgang, der i høj grad minder om den rolle, uddannelse har spillet i kampen for borgerrettigheder i USA.
- Definition
Jeg definerer Hizmet (tyrkisk for “tjeneste”) som en global bevægelse for åndelig fornyelse og social forandring. Den bygger på traditionel islamisk spiritualitet, praksis og lære, men appellerer også til mennesker med forskellige trosretninger og baggrunde, som deler bevægelsens universelle værdier.
Disse værdier handler især om betydningen af familien, uddannelse og det personlige ansvar for andres velfærd – alt sammen inden for en ramme af et liv levet i kærlig overgivelse (islam) til Gud.
Værdierne lægger vægt på dialog og samarbejde – både inden for og på tværs af samfund og kulturer – med det formål at skabe større retfærdighed, og dermed mere fred og sammenhold blandt mennesker.
På den måde adskiller Hizmet sig fra andre moderne såkaldte “islamistiske” bevægelser, som primært er politiske og forsøger at gennemføre reformer ved at “islamisere” regerings- og retssystemer i muslimske lande.
- M. Fethullah Gülens lære om hoşgörü som det bærende princip i Hizmet-bevægelsen
Som mange læsere af denne tekst sikkert allerede ved, er den åndelige inspiration bag Hizmet-bevægelsen en ældre tyrkisk mand, som både slår græsset og vasker op – nemlig M. Fethullah Gülen. Han bliver med stor respekt og kærlighed kaldt Hocaefendi (kære lærer) af de millioner af mennesker, der beundrer og elsker ham.
Man kunne sige meget om denne bemærkelsesværdige mand. Faktisk kunne der skrives mange bøger om hans liv og hans uselviske tjeneste for Gud, som han udlever gennem hjælpen til andre. Der findes også mange dybe og tankevækkende idéer i hans bøger, som er oversat til adskillige sprog. Men Gülen ville selv ikke bryde sig om, at fokus blev rettet mod ham personligt i stedet for det formål, han har viet sit liv til – og som han har inspireret utallige andre til at engagere sig i.
Af hensyn til Gülens beskedenhed vil jeg derfor nøjes med at fremhæve et centralt princip i hans lære, som måske bedst kendetegner hele Hizmet-bevægelsen: hoşgörü.
Det tyrkiske ord hoşgörü bliver ofte oversat til engelsk (og dansk) som “tolerance”. Et kendt digt af Gülen, Hocaefendi, lyder:
“Vær så tolerant, at dit bryst bliver lige så stort som havet.
Vær fyldt med tro og kærlighed til mennesker.
Lad der ikke være nogen sjæl i nød, som du ikke rækker hånden ud til – og ingen du er ligeglad med.”
Selvom budskabet i disse linjer er stærkt selv i oversættelse, så er ordet “tolerance” egentlig en lidt fattig gengivelse af det tyrkiske hoşgörü. Hvor “tolerance” ofte handler om at acceptere noget, man i virkeligheden helst ville undgå, handler hoşgörü om noget langt mere positivt og aktivt.
Ordet stammer fra to tyrkiske rødder: hoş betyder “godt”, og görmek betyder “at se”. Så hoşgörü betyder direkte oversat: “at se det gode i den anden” eller “at se på andre med venlige øjne”.
Gülen skriver selv:
“Gennem hoşgörü får troendes gode egenskaber en ny dybde og strækker sig til uendeligheden, mens fejl og mangler bliver så små, at de kan være i en fingerbøl. Guds behandling af skaberværket sker altid gennem hoşgörüs princippet – og vi venter på at blive omfavnet af den sammen med hele skabelsen.”
(“The Necessity of Interfaith Dialogue: A Muslim Perspective”, 2001)
Læg mærke til, hvad Gülen siger her: Det handler ikke bare om, at mennesker bliver mere værdige gennem hoşgörü – han siger faktisk, at Gud selv ser på verden og mennesker gennem hoşgörü.
Med andre ord: Hvis Gud – som er perfekt og uden fejl – vælger at fokusere på det gode i os mennesker, på trods af vores mangler og fejl, hvor meget mere bør vi så ikke også selv gøre det samme over for hinanden?
- Engagement i uddannelse og undervisning gennem forbillede (temsil)
Før jeg mødte Fethullah Gülen (Hocaefendi) personligt, følte jeg, at jeg allerede kendte ham gennem de mange venner, jeg har fået i Hizmet-bevægelsen. De udlever nemlig i deres dagligdag de værdier, han underviser i: ydmyghed, vilje til at tjene andre (især dem der lider), engagement i familien, personlig udvikling og lysten til at lære af mennesker, der er anderledes end dem selv.
Det er flotte ord, men mine venner fra Hizmet – der arbejder i mange forskellige lande – prøver faktisk at gøre dem til virkelighed. Verden har brug for gode eksempler, ikke bare flotte taler. Hizmet forsøger, på sin egen måde, at være netop sådan et eksempel.
Denne idé om at undervise gennem det gode eksempel – på tyrkisk kaldet temsil – er en vigtig del af Fethullah Gülens pædagogiske filosofi.
Som Ruth Woodall skriver i “Fethullah Gulen’s Philosophy of Education in Practice”:
Gülen kalder den overfladiske og tekniske del af undervisning for “at undervise”, men bruger ordet “uddannelse” om noget dybere og mere meningsfuldt.
Selvom der bliver lagt vægt på god undervisningsteknik i Hizmet-skolerne, handler lærerens rolle om mere end at give viden og færdigheder videre.
Forholdet mellem lærer og elev er afgørende:
“Den bedste måde at uddanne på er at vise ægte interesse for det enkelte menneske – og huske på, at hvert menneske er en hel verden i sig selv.” (Ünal og Williams, 2000)
I Gülens tænkning er det altså afgørende, at læreren selv er et forbillede på hoşgörü – ikke kun som underviser i klassen, men som en rollemodel i bredere forstand.
Gülen viser selv dette ideal i praksis – han fungerer som den ideelle lærer (hoca) i Hizmet-bevægelsen. Det ses tydeligt i de lærere, der arbejder på de mere end 1.500 Hizmet-skoler verden over.
Ruth Woodall skriver videre:
Fordi der er fokus på individets udvikling i bevægelsen, bruger lærere og skoleledere mange ekstra timer på gratis lektiehjælp efter skole og i weekenderne – enten én-til-én eller i små grupper.
Tidligere elever, som er startet på universitetet, vender ofte frivilligt tilbage for at hjælpe de nye elever og fungere som mentorer.
Lærernes opofrelse handler ikke kun om tid – mange af dem bidrager også økonomisk. Flere lærere betaler helt eller delvist for deres elevers skolepenge.
(www.fethullahgulenforum.org)
- Gensidig kritisk vurdering af tradition og modernitet
Et særligt kendetegn ved Fethullah Gülens lære og Hizmet-bevægelsen – som bygger videre på idéerne fra Bediüzzaman Said Nursi (død 1960) – er vigtigheden af at sætte tradition og modernitet i dialog med hinanden, så de kan udfordre og belyse hinanden. Kort sagt opfordrer Gülen sine tilhængere til både at bruge moderne idéer til at forstå og vurdere traditionen – og samtidig bruge traditionelle værdier og viden til at analysere og stille spørgsmål til dele af det moderne samfund.
Målet er at finde den bedst mulige kombination af det traditionelle og det moderne – til gavn for menneskelige samfund.
Gülen voksede op i det tyrkiet i slutningen af det 20. århundrede og oplevede selv de negative konsekvenser af en streng, sekulær statspolitik. Denne form for sekularisme var en del af et bredere nationalt projekt om at forme samfundet gennem tvang og kontrol.
Han lagde især mærke til, hvordan begrebet “demokrati” – som ofte bliver fremstillet som en moderne og vestlig værdi – i praksis kunne bruges som en facade. I det tyrkiske republikanske system blev demokratiet brugt som retorik, mens virkeligheden var præget af et autoritært styre inspireret af Kemalismen. Ifølge Gülen var det faktisk mindre demokratisk og mindre åbent for forskellighed end det osmanniske imperium, det erstattede.
Derfor mener Gülen, at moderne idéer – som f.eks. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder – kan være nyttige redskaber for muslimer til at genopdage og tydeliggøre de universelle og humanistiske værdier, der findes i Koranen og i den islamiske retstradition. Samtidig mener han, at netop disse islamiske principper – især dem der handler om retfærdighed, tolerance og lighed – har noget værdifuldt at tilbyde ikke kun til muslimske samfund, men til hele verden.
Om demokrati skriver Gülen:
“Demokratiet har udviklet sig over tid. Ligesom det har gennemgået mange faser før, vil det også udvikle sig videre i fremtiden. Undervejs vil det kunne formes til et mere humant og retfærdigt system, bygget på sandhed og moral. Hvis mennesket bliver set som et helt væsen – uden at man glemmer den åndelige side og dets behov for mening og evighed – så kan demokratiet nå sit højeste niveau og skabe endnu større lykke for menneskeheden. Islamiske principper om lighed, tolerance og retfærdighed kan hjælpe med at nå dette mål.”
(“Toward a Global Civilization of Love and Tolerance”, 2011, s. 224)
- Akıl ve Kalp: Foreningen af “fornuft og hjerte” – intelligens og medfølelse
Et kendetegn ved Hizmet-bevægelsens måde at forstå viden og indsigt på er idéen om at forene akıl ve kalp – altså “fornuft og hjerte” eller intelligens og medfølelse. Det afspejler Gülens – og dermed bevægelsens – helhedsorienterede tilgang til spiritualitet.
Deltagere i Hizmet lægger ofte vægt på, hvor vigtigt det er at kombinere fornuft og følelse for at skabe bedre samfund. De anerkender, at det kræver grundig og kritisk tænkning at finde gode løsninger på sociale problemer. Men samtidig understreger de, at selv den mest logiske løsning skal vurderes ud fra, hvordan den påvirker rigtige menneskers liv – især dem, der er mest sårbare.
Koranen omtaler disse mennesker som mustad’afun – de undertrykte og svage – og Det Nye Testamente taler om dem som dem, der “hungrer og tørster efter retfærdighed.”
- Dialog og fælles rådgivning
Tæt forbundet med ideen om at forene “fornuft og hjerte” – især når det handler om positiv og meningsfuld samfundsforandring – er Gülens og Hizmet-bevægelsens fokus på dialog og fælles rådgivning. På tyrkisk kaldes dette istisare.
Istisare handler om at søge råd og sparre med hinanden om, hvordan man bedst opnår fælles mål. Det er en stærk etisk praksis i bevægelsen, hvor man lytter til hinanden og samarbejder om løsninger.
Jeg vil endda sige, at der er en naturlig forbindelse mellem denne interne kultur for istisare og bevægelsens engagement i interkulturel og interreligiøs dialog. Begge handler om åbenhed, respekt og samarbejde – både internt i bevægelsen og udadtil i samfundet.
Man kan derfor med rette mene, at Hizmet-bevægelsens tilgang til dialog og rådgivning udgør fundamentet for dens voksende rolle som et eksempel på “civilt islam” – altså en form for islam, der engagerer sig aktivt og fredeligt i det civile samfund.
(Jf. Etga Ugur: “Civil Islam in the Public Sphere: the Gulen Movement, Civil Society and Social Capital in Turkey”)
Konklusion: En personlig historie som illustration
Jeg vil afslutte med en personlig historie, som jeg håber vil give dig en fornemmelse af bevægelsens globale rækkevidde, samt hjælpe med at illustrere den definition af Hizmet, som jeg begyndte med, og de fem hovedtræk, jeg har forsøgt at identificere og kort forklare.
For nogle år siden havde jeg anledning til at rejse til Sydafrika, hvor jeg blandt mange andre ting fik mulighed for at besøge en Hizmet matematik- og naturvidenskabsskole for drenge, som primært betjente unge mænd fra den økonomisk udfordrede township Soweto, som stammer fra Apartheid-æraen. Jeg havde også mulighed for at besøge Soweto og møde mennesker med ukuelig og værdig ånd, som levede i ekstrem fattigdom, selv længe efter at Apartheid officielt var blevet afskaffet. Jeg blev taget derhen af lærerne på Hizmet-skolen, som regelmæssigt besøger deres elevers forældre i overensstemmelse med Fethullah Gülens holistiske uddannelsesfilosofi. Jeg havde også privilegiet at tale med disse unge mænd tilbage på skolen, hvor de stillede mig mange spørgsmål om, hvad jeg lavede, og om præsident Obama, og hvor jeg spurgte dem om deres studier, deres skole og deres håb og drømme for fremtiden.
Efter denne uforglemmelige udveksling vendte jeg tilbage til kontoret sammen med skolens leder, hvor vi snakkede, og jeg kom til at spørge ham om baggrunden for de drenge, jeg netop havde mødt. Da jeg spurgte ham om religion, sagde lederen med et smil: “Agabey, (et tyrkisk respektfuldt udtryk for en ældre mand), 80% er katolikker ligesom dig!” Jeg måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage, selvom jeg på det tidspunkt godt vidste, at tyrkiske mænd, og især mændene fra Hizmet, ikke har noget imod at græde eller se andre mænd græde. Tanken om, at disse tyrkiske muslimer havde rejst tusindvis af kilometer væk fra de mange materielle og åndelige komforter i deres hjem, med stort personligt og familiemæssigt offer, for at bygge og drive en skole, så mine unge katolske brødre fra Soweto kunne få en bedre chance i livet, var følelsesmæssigt og åndeligt overvældende. Men mere end det, så fik det mig til at forstå essensen af Hizmet og Fethullah Gülens vision.
[Dette er en forkortet og redigeret version af et oplæg, som forfatteren oprindeligt gav i forbindelse med tildelingen af Gandhi, King, Ikeda Peace Award til M. Fethullah Gulen af Rev. Dr. Martin Luther King International Chapel på Morehouse College den 9. april 2015.]
Kilde: Fountain Magazine, september 2015
Tags: Fethullah Gulen | Fethullah Gülens filosofi | Modernitet | Tolerance